Sidste års italienske Derbyvinder Unicka, der trænes af Erik Bondo, er blevet kidnappet fra træningscentret i Toscana.
Det er den italienske website, vendopuledri, der beretter, at Unicka samt endnu en hest fra Erik Bondos træning, den lovende 3-årige Vampire Dany, er blevet bortført træningscentret, Scuderia Wave i Toscana.
-Da jeg som sædvanligt fodrede her til morgen opdagede ja at såvel Unicka som Vampre Dany var væk, fortæller Erik Bondo til travservice.dk
-Allerførst troede jeg, at Unicka bare lå ned i boksen, men den var væk. Og bagefter kunne jeg konstatere, at Vampire Dany også var væk, siger Erik Bondo.
-Der ingen tegn på indbrud her på stutteriet, og vi har også et alarmsystem, men det har så ikke virket efter hensigten.
-Det er en meget mærkeligt at opleve dette, slutter Erik Bondo.
4-årige Unicka er Italiens bedste i årgangen og gjorde rent bord i alle de store løb i fjor, mens 3-årige Vampire Dany var en af de allerbedste 2-åringer i fjor, og bl.a. vandt Gran Criterium og anses for at være en af favoritterne til årets italienske Derby.
Begge heste ejes af Erik Bondos italienske arbejdsgiver, Scuderia Wave.