TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tango Vang lukrerede på favoritsvigt

af | 28. feb 2017 | Nyheder

Napoleon C D var superfavorit i 6. løb i aften på Jägersro til 13:10, men i spidskampen mod bl.a. Rolf Lynghøj galopperede denne i første sving netop som spidsen var sikret og så var vejen banet for en overraskelse.

Tango Vang

Tango Vang

Dollar Access fik spidsen kort efter, men så gik Rolf Lynghøj frem og overtog med 900 meter igen efter 500 meter i 1:10-fart.

Hele tiden havde Jeppe Juel haft Tango Vang (Lindy Lane) placeret i bagfeltet og op til kilometeren på 11,2 blev det til 2. par udvendig.

Her blev Juel siddende til 250 meter fra mål og så blev angrebet sat ind, hvilket gav sikker sejr på 12,0/1640 auto før Steen Juul-trænede Rolf Lynghøj, mens Snabba Cash galopperede en topplacering væk midt i opløbet.

Tango Vang ejes af Stald Sotto og er opdrættet af Stutteri Vang Hovedgård, mens Peter Jensen træner Lindy Lane-sønnen, der fik 50.000 SEK for sejren og står med 1.064.674 SEK totalt.

I Tango Vangs søskendeflok findes bl.a. helsøsteren Rasmine Vang (ca. 750.000 kr.), halvbroderen Mega Vang (Viking Kronos og 546.000 kr.), halvbroderen Wega Vang (Credit Winner og 435.836 kr.) samt halvsøsteren Sigma Vang (Muscles Yankee og 360.923 kr.), men stort set alle efter moderen L’Amour November (Supergill) har vist flair for jobbet.

Se løbet her: Tango Vang