NFT-træneren Jeanette Hansen, der sammen med sin mand Jens Hansen står bag Panamera Racing med hjemsted i Tappernøje på Sydsjælland havde en fantastisk dag ved V75-arrangementet på Jägersro lørdag eftermiddag.
Foruden to V75-sejre vandt deres Udora Jet også og så kunne det ikke ødelægge humøret, at deres sidste startende hest Basic Instinct var under standard og endte uplaceret.
Deres to V75-vindere var Aron the Baron (Vesterbo Prestige) og Red Rose America (Varenne), der kørt af Örjan Kihlström tog begge Dagens Dobbel-afdelinger.
Først var det Aron the Baron, der som kæmpefavorit ganske vist ikke magtede at holde spidsen, men lynsnart blev flyttet ud i banen fra sit inderspor af en vågen Kihlström og så sad han i front kort efter.
10,8/500 og 13,7/1000 var tempoet og i opløbet angreb British Steel og kom tæt på, men Aron the Baron havde vattet i behold og vandt sikkert på 13,3/1640 auto til 125.000 SEK.
– Han vandt sikkert og havde vattet i ørene, men var mÃ¥ske ikke sÃ¥ spændstig, som da han vandt sidst, sagde Kihlström efter sejren.
Imponerende Red Rose
Trods 40 meters tillæg til hopper, der havde tjent op til 340.000 SEK kunne Red Rose America også vende tilbage til præmieoverrækkelsen i løbet efter.
En fin start bragte hende frem i 4. par udvendig, men farten blev taget af løbet og Kihlström valgte at køre frem til dødens midtvejs i løbet.
Ned ad sidste langside kom speedkanonen Jetset i rygge og det lignede, at det skulle blive en kamp mellem de to hopper, da feltet rundede sidste sving.
Da Jetset blev sendt i angreb blev der dog givet afgangssignal til Red Rose America, der også virkelig kan flytte på sig på en 200 meter speed.
SÃ¥ let som ingenting afgjorde hun – vel med lidt kræfter sparet – pÃ¥ 13,6/2180 volte og fik 100.000 SEK for det.
– Det er en rigtig lækker hoppe det her – kvik i benene og hurtig er hun.
– Det gik vældig langsomt og selv om hun nok er hvassere fra ryg valgte jeg at køre frem midtvejs for hun virkede til at være stærk nok til det i dag, sagde Örjan Kihlström efter løbet.
Inden V75-løbene havde Udora Jet (Pine Chip) – ogsÃ¥ med Kihlström – vundet et løb for hopper op til 100.000 SEK.
Ind på første langside kunne hun overtage spidsen og til slut vandt hun enkelt med kræfter sparet på 16,3/2140 auto og fik 30.000 SEK for det.
Så facit på dagen for Panamera Racing blev 255.000 SEK indkørt og tilfredsheden med hestene var da også tydelig efterfølgende.