TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mød 40-årige Waco Hanover

af | 9. jan 2017 | Nyheder

Er Waco Hanover verdens ældste traver/pacer? – Mød den 40-årige vallak i et TV-indslag produceret af amerikanske CBS.
Nytårsdag er den officielle fødselsdag for alle heste – uanset race. Det er en gang vedtaget og det efterkommer man over hele den nordlige halvkugle.
Derfor fyldte den amerikanske vallak, Waco Hanover som alle andre år Nytårsdag – selv om den i realiteten først har fødselsdag den 4. maj.
Waco Hanover – født i 1977 – blev 40 år og er måske verdens ældste sulkyhest!
Paceren Waco Hanover havde ingen stor løbskarriere.

Den startede i årene 1979 – 1991 106 gange og vandt 9 sejre, satte rekord 1.18.9 og tjente blot 10.214 dollars!
Altså ingen stor karriere, men den har fået lov til at leve livet længere end de fleste andre sulkyheste og Waco Hanover nyder sit otium på en gård i Staten Vermont i USA.
Det er sjældent at landsdækkende TV i USA beskæftiger sig med sulkysporten, men historien om 40-årige Waco Hanover er bare så god, at CBS har lavet et indslag på over 3 minuttermed den, der blev sendt i deres ”God Morgen-udsendelse” søndag morgen.