I sin ugentlige krønike i det svenske dagblad Expressen afslører Stefan Melander sine planer for fremtiden med Nuncio.
Endnu har Stefan Melander ikke endeligt besluttet sig til at starte Nuncio i Prix d’Amerique, men han udelukker det ikke.
Og i dagens krønike i det svenske dagblad Expressen skriver han om sine planer med Nuncio.
-Nuncio er i fin form, og jeg planlægger at starte ham i et løb på Jägersro 14 dage for Prix d’Amerique, skriver Stefan Melander,
Det løb Melander vil starte Nuncio i på Jägersro er Gulddivisions-løbet, Axel Stjernwärds Minne ,med en førstepræmie på 150.000 SEK. Distancen er 2140 meter auto.
Og først efter den start vil Melander beslutte sig for om Nuncio skal til Paris eller ej!
Det bliver i givet fald første gang Nuncio starter på Jägersro-banen.

