I aftenens sidste løb på Jägersro kom Palle Günther-trænede McCabe først over stregen og det var hestens første sejr siden februar sidste år.
I sulkyen sad amatørkusken Thomas Sandstød og selv om han kører som Jägersro-amatør er han nu pæredansk og han tog her sin første sejr i år 8. forsøg.
Efter at have siddet langt tilbage angreb Sandstød i ryg på sidste langside og blev siddende til 250 meter fra mål, hvor han trak McCabe ud til angreb.
Uden de store problemer sejlede Rite on Line-sønnen forbi til sejr til over 38 gange pengene i vinderspillet og fik 20.000 SEK for sejren, der blev taget på 16,6/2160 volte.