Det er svært at forstå logikken i den registrering af resultater som Dansk Travsports Centralforbund foretager, når Jeppe Juel kan vinde på Åby med en egentrænet hest og kun bliver krediteret som træner, men ikke som kusk for sejren.
Jeppe Juel havde en fin aften på Åby.
Han indledte forrygende og vandt sine tre første køreture.
Først med egentrænede Boulevard (Muscles Yankee) og siden med de to Peter Jensen-trænede Bluegrass (Ens Snapshot) og Wilma Leggrowbach (Muscles Yankee).
Ser man på DTCs Sportsinfo på internettet er såvel Jeppe Juel som Peter Jensen krediteret for trænersejrene, men Jeppe Juel som kusk er kun registreret for en enkelt sejr, nemlig med danske Bluegrass.
De to andre vindere er norskfødte, og derfor kan de så ikke tælle med som kuskesejre, men godt nok i resultaterne som træner-sejre. Efter Dansk Travsports Centralforbunds opfattelse.
Men hvor er logikken i det?
Den er meget svær at få øje på!!