Onsdag aften vandt danske Troels Andersen, der er træner på Gävle -banen i Sverige, sejr nummer 25 i år. Det skete i et V86-løb på Bergsåker.
Aalborg-drengen Troels Andersen har sin hidtil bedste sæson som kusk i år. Onsdag aften vandt han sejr nummer 25 med den 3-årige Ready for Money i et V86-løb på Bergsåker.
Ready for Money sejrede i 1.14.8a/2140 m – præmie 60.000 SEK.
Ready for Money er en 3-årig hoppe med en meget spændende afstamning, idet hun har Ready Cash som fader, mens hendes moder er den gode hoppe Sävaflickan 1.12.4 – 3.5 mio. SEK.
Ready for Money vandt sin anden sejr i træk, og har nu vundet 5 sejre i 16 starter og tjent 274.500 SEK.
Troels Andersen var også til start med Cloud Above på Bergsåker, men den galoperede en andenplads væk-
Den 36-årige Troels Andersen træner 16 heste på Gävle, og stalden har i år haft 27 vindere i 129 starter.