Wild Honey vandt lodtrækningen i forhold til Uncle Lasse i finalen i Solvalla Grand Prix og er på den baggrund blevet favorit til førstepræmien på 400.000 SEK.
Solvalla-programmet tipper Wild Honey fra spor 3 som vinder før Uncle Lasse fra spor 8.
Mens Travronden blot har tippet Wild Honey som nummer tre efter Uncle Lasse og Target Kronos!
I V75-spillet er Wild Honey i skrivende stund svag favorit på 31% foran Uncle Lasse på 30 %.
Så meningerne er delte!
Det er klart, at startspor 3 er at foretrække fremfor det udvendige startspor 8, men jeg holder nu alligevel Uncle Lasse for bedre end Wild Honey.
Wild Honey har indtil nu kun mødt andre hopper, og slet ikke af den klasse, som de modstandere hun nu skal møde.
Derfor tror jeg, at Uncle Lasse – som Ôrjan Kihlström også har valgt at køre fremfor Wild Honey, som Bjørn Goop skal køre – vinder finalen i Jubileumspokalen.
Også selv om der er lagt op til at den kan få en hård rejse.
Baneprogrammet til Solvalla kan downloades på dette link – klik her


