TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To sejre til Lindhardt i Hamburg

af | 20. nov 2016 | Nyheder

Selv om det ikke blev til den ventede sejr i søndagens hovedløb på Bahrenfeld-banen for Christian Lindhardt så havde den danske træner alligevel en god dag.

To sejre, en anden og en fjerdeplads i fem starter blev det til for Christian Lindhardt denne søndag på hans hjemmebane, Bahrenfeld i Hamburg.

Men i det løb han helst ville have vundet. Hallali med førstepræmie pÃ¥ 18.130 Euro – cirka 130.000 kroner – mÃ¥tte han tage til takke med en fjerdeplads i med favoritten LambaLamba (Andover Hall).

Saltnpepa Diamant vandt Hallali - Lindhardt nummer fire med LambaLamba

Saltnpepa Diamant vandt Hallali – Lindhardt nummer fire med LambaLamba

Parret var ellers i spids undervejs, men havde intet svar i opløbet, hvor outsideren Saltnpepa Diamant (Love You) med Dennis Minnema gik frem til sejr i 1.15.2a/1680 m.

Christian Lindhardts anden hest i løbet, Louisane (Prodigious) med  Roland Hülskath besatte andenpladsen efter et rygløb in 1.15.4 – præmie 9.065 Euro, mens tredjepladsen gik til MaxundAlex (RC Royalty) med Thorsten Tietz i 1.15.4. LambaLamba blev nummer fire i 1.15.7 – præmie 2.720 Euro.

Men Christian Lindhardt kom senere på æresrunde to gange.

Først med egentrænede Juan (Love You), der vandt for fjerde gang i lige så mange starter i år (odds 13:10), og siden med Lilian Uglebjergs Ristina Lucky Joy), der i en tæt opløbskamp nåede målstregen først i 1.15.8a/2200 m – præmie 1.250 Euro. Den gav 94:10 som vinder.

Det var tæt over mål, men Ristina med Chrisrtian Lindhardt klarede sig først over stregen

Det var tæt over mål, men Ristina med Chrisrtian Lindhardt klarede sig først over stregen

Christian Lindhardt opnåede desuden en andenplads med Landlust (Tschagga), der førte undervejs, men måtte give sig i opløbet til en andenplads.

Og der var mere dansk-

Unik Mac Lad (Lineage Hanover) med Michael Nimczyk vandt en afdeling af Bahrenfeld Cup med 5.000 Euro i førstepræmie. Vindertiden 1.17.76a/2200 m og Tarapaca (ENS Snapshot) med Heinz Wewering tog sin fjerde sejr i træk i 1.17.6a/2000 m – præmie 1.250 Euro.