Selv om ikke blev den ventede dominans for de danske deltagere i tirsdagens V4 på Åby Travet, så blev det alligevel til tre sejre på dagen.
På papiret var der store danske vinderchancer i de tre af de fire afdelinger i tirsdagens V4-spil på Åby Travet.
Det blev blot til en enkelt sejr inden for V4-rammen, og den sørgede Flemming Jensen for i 1. afdeling med Victory Kårsgård (ENS Snapshot).
Victory Kåsgård sejrede i 1.13.5a/1640 m og fik 20.000 SEK i præmie.
Her var Fendi Dravet med Jeppe Juel ikke langt efter på tredjepladsen 1.13.6. Det gav 5.700 SEK.
Flemming Jensen måtte dog tage en bøde på 900 SEK for ikke at slutte op bag startvognen, og løbets tredje danske kusk, Mads Hvid Nielsen, der kørte Razapazing, fik 14 dages udelukkelse for sin drivning, med start den 29. november.
i 2 løb havde Flemming Jensen en god chance med Trumf Kårsgård, men parret sluttede på en syvendeplads, præmie 2.300 SEK.
Derefter havde Jeppe Juel chancen i 3. afdeling med Triton Neergård, men denne havde ikke en af sine bedste dage, og allerede rundt i opløbssvinget var det klart, at den ikke ville kunne blande sig i kampen om sejren. Flemming Jensen kørte her Sun Esterel, der sad langt tilbage, og den kom heller ikke ind i afgørelsen.
Triton Neergaard besatte tredjepladsen i 1.13.6a/1640 m – præmie 7.000 SEK, mens Sun Esterel blev nummer syv i 1.17.7 – præmie 2.300 SEK.
Flemming Jensen havde også Remaoin Garbo med i dette løb med Andre Eklundh, men den galoperede kort efter start.
Men senere kom Ismanden på vinderpladsen.
Det gjorde han med svenske Stella Newmen (Symphonic Hanover), der vandt sin anden sejr i træk og fjerde sejr i år i 1.15.9a/2140 m – præmie 30.000 SEK.
Også Bo Falsig kom på vinderpladsen.
Han vandt med egentrænede danskfødte Benoit Simoni (Timoko), der startede for tredje gang i karrieren.
Benoit Simoni vandt i en tæt opløbskamp i 1.16.9a/2140 m og fik 20.000 SEK i præmie.