I nat blev der købt to kvalifikationsløb til to af USA’s største løb for 2-åringer på The Meadowlands, Peter Haughton Memorial og Jim Doherty Memorial.
Der blev startmeldt 11 heste til hvert af de to løb,, og da der maximalt kan starte 10 heste – en vingefuld – i løb for 2-Ã¥ringer pÃ¥ The Meadowlands – skulle der køres kvalifikationsløb.
I hvert løb fik den mest vindende hest et wild card til finalen – det betød, at 10 heste skulle kæmpe om ni pladser i kvalifikationsløbene – eller skrevet på en anden måde: En hest skulle sies fra i hvert løb!
I Haughton Memorial for hingstene var det King Trix (Trixton) der ikke klarede cuttet – den var sidst med 18 længder i 1.13.2.
Løbet vandtes af Marcus Melanders Kilmister (Chapter Seven – Treviso v. Muscle Massive) med Brian Sears i 1.11.0 foran staldkammeraten Unstaged (Muscle Hill – Stage Fright v. Angus) med Tim Tetrick i 1.11.2, mens Herodotus (Bar Hopping – Regal Woman v. SJ’s Caviar) med David Miller/Ron Burke blev nummer tre i 1.11.3.
Marcus Melander har med de to første fra dette kvalifikationsløb samt Oh Well (Muscle Hill), der som mest vindende fik et wild card – gode kort på hænderne til finalen på Hambletonian-dagen.
I hoppeløbet er det derimod heste fra Tony Alagna, der dominerer.
Hans Mambacita (Tactical Landing) fik wild card som mest vindende hoppe, og kvalifikationsløbet endte i dobbeltsejr til Alagna-stalden.
Una Madonna (Tactical Landing v. Unica Donna v. Donato Hanover) sejrede for Joe Bongiorno I 1.11.6 foran Royal Filly (Chapter Seven – Swinging Royalty v. RC Royalty) med Dexter Dunn – ogsÃ¥ i 1.11.6. Samme tid fik tredjehesten, Secret Volo (Walner – Secret Serenity v. Muscle Hill) med Brian Sears/Marcus Melander.
Hos hopperne var det Southwind Cherry (Muscle Hill), der galoperede fra start og var 26 længder efter over mål i 1.14.8.
Akkurat som danske årgangsløb er disse amerikanske storløb forfeits løb – hesteejerne betaler altså flere rater for at få deres heste til start i løbet.
Mens det herhjemme er uigennemskueligt hvor mange penge, der betales undervejs, så kan man på The Meadowlands hjemmeside finde klar information om, hvor mange, der har betalt et Stake-løb på banen.
Se f.eks. filen til Peter Haughton Memorial – klik her