TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

70 år i dag

af | 12. apr 2023 | Nyheder

Solvalla-træneren Roger Walmann fylder 70 år i dag.

Roger Walmann. Foto Kanal 75

Norskfødte Roger Walmann opnåede sin første store triumf som træner med danskfødte Habib, da den sejrede i The International Trot (VM-løbet) på Roosevelt Raceway i New York i 1986 kørt af Ulf Thoresen.

I Norge gik Walmanns trænerforretning imidlertid dårligt, så han tog chancen og flyttede til Sverige.

Her slog han igennem og har gennem årene været manden bag den ene tophest efter den anden.

Det er blevet til sejr i Elitloppet med Magic Tonight, i Svenskt Travderby med Colombian Necktie og tre gange har han haft vinderen af Stochampionatet (Giant Diablo, Calamara Donna og Tamla Celeber) samt i et utal af andre storløb

Giant Diablo holder Walmann for den allerbedste hest han nogensinde har trænet.

I de senere år har Walmann skåret ned, så stalden nu omfatter 40 heste med bl.a. en af årets Derbyfavoritter Bedazzled Sox.

Den blev i fjor kåret som Årets 3-åring.