TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

5+:Vincennes: Erik Bondo har favoritterne

af | 30. nov 2023 | Nyheder

I eftermiddagens 5+-løb på Vincennes sender Erik Bondo to heste til start, der begge har topchance.

Erik Bondo med Charmy Charly AS efter en sejkr på Vincennes. Foto Gerard Forni.

1 Charmy Charly AS – en østrigsk Charly du Noyer-søn – skal køres af Francois Lagadeuc og stiller til start med tre sejre i træk.

Senest vandt Charmy Charly AS et lignende løb fra spor 15 – altså fra anden række – i 1.11.8a/2100 m. Nu har den spor 1.

I samme løb var Bondos anden hest, Canto dei Venti (Maga d’Amore) med Gabriele Gelormini nummer fire i 1.12.1 – den havde da programnummer 14 – i eftermiddag har den nummer 16 og Gelormini kører igen.!

Løbet har også deltagelse af et par kendte svenske heste.

Johan Untersteiner kommer med 3 Karat River (Muscle Hill), der senest har vundet på Jägersro i 1.12.2a/2140 m, mens Jörgen Westholm sidder bag 7 Castor the Great (Maharajah), der senest har løbet uplaceret i Gulddivisionen for Björn Goop.

5+-løbet starter klokken 13.50.

På eftermiddagens program står også montéløbet Prix Paul Bouquet, der er et af de meget få løb, der er et ”internationalt” løb – det vil sige, at her kan amerikanske heste også starte.

Hovedparten af de løb påp Vincennes, der er åbne for udenlandske heste, er forbeholdt europæiske heste.

Løbet er doteret med 120.000 Euro og to kendte sulkyheste får her deres montédebut.

Hip Hop Haufor (Up and Quick) med David Thomain og Elie de Beaufour (Royal Dream) med Alexandre Abrivard.