TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

50% højere præmie i dansk storløb

af | 2. jun 2024 | Nyheder

Når Nykøbing F Trav søndag den 14. juli afvikler banens største løb, Harald Lunds Mindeløb vil præmiesummen i løbet været steget med 50% i forhold til 2023-udgaven.

Harald Lund – Falsterbanens største navn gennem tiderne –
her med On Line KTAS. Foto Burt Seeger

150.000 kroner med 75.000 kroner til vinderen.

Så meget bliver der at køre om i Harald Lunds Mindeløb 2024.

Dermed er præmiesummen tilbage på samme niveau som for 10 år siden, hvor Politiken med Morten Friis sejrede i løbet.

Præmiesummen i Harald Lunds Mindeløb har ændret sig meget gennem årene.

Fra en førstepræmie i løbets første udgave i 1999 på 50.000 kroner og ned til f.eks. i 2003, hvor Dusty Elholm fik 30.000 kroner for sejren.

Da Slide so Easy vandt i 2020 var der 40.000 kroner i førstepræmie, men året efter med Apapmand som vinder var der 50.000 kroner.

Det var også førstepræmien i de to følgende år, hvor hhv. Red Bar og Heart of Steel sejrede.

Men i år vil der altså være 75.000 kroner til vinderen.