TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

50 3-åringer vil til Grand Prix i Aarhus

af | 22. jul 2024 | Nyheder

Nu er startlisterne til fredagens 3 års Prøver til Jydsk 3-rings Grand Prix og 3 års Hoppe Grand Prix på nettet.

Ud af de 54 heste, der var tilmeldt Pointberegningen blev de 50 meldt til start, og de fordeler sig med 25 hingste/vallakker og 25 hopper,.

Det betyder at der afvikles såvel tre åbne Prøver som tre hoppe-prøver og fra hver prøve kvalificerer de fire bedst placerede sig til finale.

Efter løbsdagen er der lodtrækning og sporvalg om startpladserne i finalerne.

Forhåndsfavoritten 7 Kungfufighting med Jan Dahlgaard skal møde bl.a. 3 Karat C N med Michael Lønborg og 4 Kesse Tårs med Knud Mønster – det sker i 2. løb, V5-1.

Hos hopperne skal den højst rangerede 8 Know Your Shadow med Birger Jørgensen bl.a. møde 1 Kleopatra med Kent Friborg.

Jeppe Juel har hentet Adrian Kolgjini til Aarhus for at køre 7 King Cruzado, der bl.a. skal møde 4 Kazio med Birger Jørgensen og 3 Kanon Laser med Steen Juul.

Både Birger Jørgensen og Nicklas Korfitsen kører i alle seks Prøver.

Se startlisterne – klik her