Træner Bo Westergaard har sine heste i forrygende form, og siden 1. oktober har hans stald vundet 15 sejre i 32 starter. Mandag vandt stalden tre sejre – alle med kusketalentet Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Havde man fulgt den analyse, som vi bragte tidligere på dagen omkring Nicklas Korfitsens starter mandag på Racing Arena Aalborg og spillet en egen Raket i vinderspillet på tre af hans køreture, så kunne 100 kroner være blevet til 771 kroner!
Ovenpå fredagens firling på Fyens Væddeløbsbane hentede stald Bo Westergaard og jockey Nicklas Korfitsen tre sejre mandag i Aalborg.
Først med Rexine (Thai Tanic), derefter med Umbra (Muscle Mass) og endelig med debutanten Chili Volo (Maharajah).
For Nicklas Korfitsen betyder det, at han nu har vundet 14 sejre i år.
For Stald Bo Westergaard er det blevet til 33 sejre.
Men det er værd at notere, at ikke færre end 15 af de 33 sejre er hjemført siden den 6. oktober!
32 gange har Stald Bo Westergaard bragt heste til start – det er blevet til 15 sejre, 3 anden og 2 tredjepladser.
Sejrsprocenten siden den 6. oktober er imponerende 48!!
En imponerende sejrsprocent har også 4-årige Draco (Offshore Dream), som Anders Pedersen vandt med. Det var Dracos sejr nummer 7 i 9 starter – og derudover er det blevet til 2 andenpladser.
En imponerende sejrsprocent har den 6-Ã¥rige Billitime (SJ’s Photo) som Flemming Jensen vandt med ogsÃ¥, Den tog sin sjette sejr i træk – har i Ã¥r startet 8 gange!