TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

28 anmeldt til Prix de Belgique

af | 11. jan 2016 | Nyheder

Der blev formeldt 28 heste til søndagens Prix de Belgique, der er den sidste forprøve inden Prix d’Amerique.

Prix de Belgique afvikles over 2850 meter og der er 25 meter tillæg ved vundne 1.181.000 Euro.

Fra tillæg er kun Mosaique Face og Up and Quick anmeldt.

Fra spids er der flere heste, der er ude efter at sikre sig en plads i Prix d’Amerique-feltet.

Det er bl.a. den norske Support Justice, der skal køres af Eric Raffin, men også franske Amiral Sacha og italienske Moses Rob bejler til en plads i millionløbet, der som sædvanlig køres den sidste søndag i januar.

Blandt de anmeldte heste noterer vi også norske Lionel, der er klar til Prix d’Amerique efter sin sejr i Prix de Bourgogne. Lionel får for første gang Ôrjan Kihlström i sulkyen, da Franck Nivard skal køre Bold Eagle, der også er blandt de anmeldte i Prix de Belgique.

Fra Sverige kommer Oasis Bi ned og endvidere er Robert Bi og Un Mec d’Heripre blandt de anmeldte.

Til gengæld mangler sidste års vinder Uhlan du Val i anmeldelseslisten.

Den matches mod en start i verdens største montéløb, Prix de Cornulier den 24. januar – en uge fr Prix d’Amerique.

Der er forfeit onsdag og torsdag middag er der endelig startliste