Der var pakket på tilskuerpladserne på Vincennes til søndagens storløbsdag , hvor montéløbet Prix de Cornulier var hovedbegivenheden.
Fra officiel side opgives der at der var 25.000 tilskuere på Vincennes søndag eftermiddag!
Et imponerende tal til netop denne løbsdag.
Men en intensiv markedsføringsindsats gav pote.
I ugerne op til søndag den 19. januar var det muli8gt at downloade gratis billetter til løbsdagen, hvor der udover de spændende travløb også der var sørget for underholdning mellem løbene af La Folie Douce – en underholdningsshow, der nok er kendt af skisportsentusiaster, der er kendt med Val d’Isere.
Desuden var der forskellige aktiviteter for så vel børn som unge.
22.000 havde downloadet gratis billetter – og dertil kom så 3.000 personer, der måtte betale indgangen, der normalt koster 3 Euro – små 25 kroner.