TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Meld dig til Demonstrationen!

af | Nyheder

Indbydelse til Demonstration 6. November 10.00-1200 Christiansborg SlotspladsChristiansborg_Slot

Kære alle

Torsdag den 6. november klokken 10.00 vil vi gerne kunne samle rigtig mange trav- og galopinteresserede mennesker på Christiansborg Slotsplads. På det tidspunkt begynder Folketinget førstebehandlingen af det lovforslag, der vil reducere trav- og galopsportens budget med 1/3, hvis det bliver vedtaget, og dermed lukke to travbaner fra 2015 og yderligere to travbaner fra 2016.

Ydermere betyder det at man ikke længere kan opleve galop løb i Odense samt Ålborg.

Vi havde håbet på at arrangere en event på Chr. Borg ridebane, med show løb i stil med politikertrav, på Folkemødet på Bornholm, men det kunne Hofmarskallatet desværre ikke give tilladelse til, af hensyn til de meget høje sikkerhedskrav på Christiansborg.

Vi har etableret kontakt til TV2 og DR om indslag om indslag fra demonstrationen, og håber selvfølgelig på massiv dækning af aktiviteterne på selve dagen.

Via Facebook, har vi allerede nu fået tilsagn om mange deltagere, og ønsker endnu flere end de ca. 80 tilkendegivelser derfra.

Med denne invitation, vil vi gerne bede om jeres opbakning, samt deltagelse på dagen. Da vi ikke kan skrive ud til hver enkel, vil vi bede jer kommunikere videre til jeres medlemmer, og melde tilbage til os, hvor mange hhv. deltagere og heste, samt hestetransporter, I hver især kan bidrage med.

Vi ønsker masser af folk, samt nogle heste og ponyer, kuske, monte-/galop ryttere i ”fuld ornat”, samt hestetransporter. Københavns Politi samt kommune har modtaget og godkendt arrangementet. Store hestetransporter med bannere og skilte vil være meget iøjnefaldende og derfor velegnede til at sprede vores budskaber.

I den sammenhæng er det vigtigt at vi får oplyst registreringsnummeret for alle de biler, der kommer med heste til demonstrationen. Så sørger vi for, at der bliver udstedt en tilladelse til hver enkelt bil, og den tilladelse skal føreren kunne fremvise på stedet for at få lov til at køre ind på slotspladsen.

I forbindelse med opstilling, nedtagning og oprydning er pladsen reserveret 2 timer før og 1 time efter.

Deadline for bindende tilmelding 3.nov.2014 mariannefribo@hotmail.com.

Venlig hilsen koordinator-/initiativgruppen:

Jeanette  Marina Hansen

Aage Hansen

Marianne Berg Fribo