TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kender du Derby Bet?

af | Nyheder

Hidtil har vi været vant til DanToto, men når hestevæddeløbssporten selv lancerer et eget spilleselskab bliver det under navnet Derby Bet.

Selv om Danske Spil mister monopolet på spil heste, når L 196 forventeligt bliver vedtaget den 2. juni i Folketinget, så vil det statsejede firma fortsat udbyde spil på heste efter den 1. januar 2018, når loven træder i kraft.

Peter Rolin

Og man vil fortsat gøre under navnet DanToto.

Det betyder, at man i Dansk Hestevæddeløb ApS, der arbejder med at etablere et nyt spilleselskab, har skulle finde et nyt navn, og her er valget faldet på Derby Bet.

Dansk Hestevæddeløb har store planer for det nye spilleselskab, der udover hestespillet også skal udbyde spil på andre sportsgrene.

Dette fremgår af en udtalelse  i et interview som Dansk Hestevæddeløbs formand, Peter Rolin kommer med i det seneste nummer af internet-magasinet Racetime, der publiceres på galopsport.dk (kræver dog abonnement for at kunne læses).

Her siger Peter Rolin bl.a.

Vi skal være køreklar den 1.  januar 2018 og vi er allerede langt med oplæg til samarbejds-aftaler.

Vi har indregistreret navnet Derby Bet, da vi desværre ikke kan få Dantoto-navnet retur fra Danske Spil.

Der er i dag 16 licenshavere på det danske spillemarked og de vil alle få mulighed for at udbyde spil på heste efter liberaliseringen.

Vi ønsker også kunne tilbyde andre sportsspil som fodbold, tennis, casino o.s.v. 

Det er vort mål, at tredoble det danske marked for hestespil gennem alle spilleudbydere.