De to Erik Bondo-trænede heste, Unicka og Vampire Dany er i live oplyste Politiet på dagens pressekonference i Pisa. Men man ved bare ikke hvor de er!
Det bedste nyt, der kom frem under dagens pressekonference omkring kidnapningen af de to toptravere fra Erik Bondos stald, derbyvinderen Unicka og Vampire Dany, var at Politiet oplyste, at de havde sikre beviser på at hestene var i live.
Men man ved endnu ikke, hvor de er opstaldet – udover det skulle være i området mellem Napoli og Cerignola.
Det italienske politi har foretaget to anholdelser i sagen – det er sket i hhv. Foggia og i Napoli – og da efterforskningen fortsat pÃ¥gÃ¥r, kan der forventes flere arrestationer. Det er ogsÃ¥ derfor navnene pÃ¥ de to anholdte hemmeligholdes.
Gennembruddet i sagen er sket med baggrund i de krav om løsepenge, der er fremsat over for ejerfamilien Lamy, der driver Scuderia Wave, hvor Erik Bondo træner og hvor de to heste var opstaldet.
Travservice har været i kontakt med Erik Bondo, der ikke var til dagens pressemøde, og derfor ikke kunne bidrage med yderligere oplysninger.