TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem vil ha’ en avlshingst?

af | 29. jan 2020 | Nyheder

Derbyvinderen 2012, Repay Merci har løbet sit sidste løb, og findes der et stutteri, der vil have ham som avlshingst, så er muligheden der.

Repay Merci var en overgang i træning Jean Michel Bazire i Frankrig og vandt fire sejre.
Foto Gerard Forni

-Jeg var i gang med at sætte Repay Merci op til en ny sæson, og han gik faktisk ret godt, men 4-5 dage efter et hurtigt træningsarbejde, var han stokhalt på den samme kode, der tidligere har voldt ham problemer, og derfor har vi besluttet, at han har startet for sidste gang, siger Knud Mønster.

-Hvis der findes et stutteri, der vil have ham som avlshingst, så kan de hente ham, men det skal være folk, der er vant til at håndtere en avlshingst. Han har et eget temperament, og han kan f.eks. ikke som Juvel Trøjborg og Thunderbolt bruges som ride- eller kørehest, siger Knud Mønster.

Repay Merci med Knud Mønster ved sejr på hjemmebanen i Skive. Foto Flemming Andersen

Repay Merci, der er efter franske Offshore Dream og ud af den norske Hoppe Derbyvinder News from Heaven, startede i alt 113 gange og vandt 18 sejre, 13 anden- og 15 tredjepladser, satte rekord 1.09.9 og tjente 3.821.261 DKK.