TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Helsøster til Nobodybeatsthebeat

af | 19. jun 2016 | Nyheder

For første gang siden 2010 har Speedy Crown-hoppen Blue Wave fÃ¥et føl – og ikke mindre end en helsøster til tophoppen Nobodybeatsthebeat!blue-wave-II-2016

24-årige Blue Wave (Speedy Crown) har hos Knud Christensen, Stutteri Flamingo født hoppeføl efter Dream Vacation.

Føllet er således helsøster til såvel Nobodybeatsthebeat 1.11.3 – 2.896.271 kr. som til Sweet Home Alabama 1.13.6 – 910.650 kr.

Blue Wave er ogsÃ¥ moder til bl.a. Made Unbeatable (Muscles Yankee) 1.14.8 –  200.312 kr., der efter en kort løbskarriere er blevet brugt som avlshingst.

Selv om Blue Wave sidste føl er indregistreret i 2010, så har hun siden da været i fol to gange.Blue-wave-2016

-Hun fik et føl hos Peder Rudbeck efter Cantab Hall, men det døde umiddelbart efter fødslen, og hos os har hun kastet, fortæller Knud Christensen.

-Efter min søn, Lasse begyndte at ride på hende i på et tidspunkt, så var det som om Blue Wave blomstrede op, og i dag ligner hun jo slet ikke en hoppe på 24 år, fortsætter Knud Christensen.

-På grund af de problemer, der har været, ville vi i fjor have lavet en æg-transplantation på hende til en yngre hoppe, men da dyrlægen Margit Ørum skulle undersøge Blue Wave, for at skylle ægget ud, fandt hun hoppen til at være så fin, at hun syntes, at Blue Wave selv kunne gennemføre graviditeten, og det har hun gjort.

-Jeg regner da også med, at hun skal insemineres igen, men jeg har endnu ikke bestemt med hvilken hingst, slutter Knud Christensen.