TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin start for Wishing Stone

af | 1. jul 2017 | Nyheder

Den delvist danskejede avlshingst Wishing Stone fik en fin start med sine afkom, da der i nat blev kørt indledende afdelinger i New Jersey Sire Stalkes på The Meadowlands.

Den første vinder af et 2-årsløb på The Meadowlands blev Wishing Stone-sønnen, U Need Stone med Yannick Gingras, der sejrede i 1.13.9 foran en anden Wishing Stone-søn, den danskejede Shosie Deo med Dewayne Minor i 1.14.1..

U Need Stone, førte fra start til mål og fik 10.000 dollars i præmie, mens Shoshie Deo, der ejes af Gunnar Christiansen og dennes bonusdatter, Anne Mette Minor, fik 5.000 dollars. Shosie Deo leverede løbets hurtigste afslutning efter 1.09.0/400 m.

Trods den fine præmiesum og en finale om 14 dage, der er doteret med 100.000 dollars, var der kun fire heste til start i løbet.

I hoppe-afdelingen med fem heste til start – de var alle efter Wishing Stone – vandt Be Bop Sally med Andy McCarthy i  1.14.7.

Shoshie Deo med Dewayne Minor under træningen i Florida tidligt i april måned. Foto Anne Mette Minor

På søndag har Wishing Stone tre afkom til start i de første 2-årsløb i Danmark.

Wishing Stone indledte sin avlskarriere i USA i Staten New Jersey, hor travsporten har haft trange kår i flere år på grund af konkurrencen fra de omliggende starter, hvor væddeløbspræmierne delvist betales af indtægter fra casinospil – nu er han opstaldet i Ohio, hvor travsporten trives efter casino-spil blev indført for et par år siden.

Wishing Stone udbydes på det danske marked af Peter Fog, Knud Erik Ravn og Gunner Christiansen.