TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cleangame – en overhest!

af | Nyheder

Face Time Bourbon og Co. kan være glade for at Cleangame som vallak er udelukket fra start starte i Prix d’Amerique den 26. januar – i dag vandt den legende let Prix de Brest på Vincennes i 1.11.2!

Cleangame med Jean Michel Bazire. Arkivfoto Gerard Forni

50 meter tillæg og et opskruet tempo undervejs af førerhesten Angle Attack, så de første 2350 m af løbet blev gennemført efter 1.11.6 var ikke noget, der kunne slå den 8-årige vallak, Cleangame ud af stilen.

Med 500 meter tilbage havde Jean Michel Bazire sørget for at have Cleangame fremme i ryg på staldkammeraten Ble de Gers med Nicolas Bazire, og opløbssvinget rundt fik Cleangame et pust for at blive trukket ud til angreb ind på opløbet.

Ned mod mål sad Bazire stille og roligt og lod sin hest selv gøre arbejdet færdigt, og Cleangame skar målstregen som sikker vinder i 1.11.2/2900 m foran Anzi de Liards med Romain Derieux i 1.11.9/2875 m, mens Bel de Gers blev nummer tre i 1.12.0.

Der var 40.500 Euro i førstepræmie til Cleangame, der har vandt sin sejr nummer 33 i 51 starter!!

Dagens vindertid for Cleangame – 1.11.2 – er i øvrigt rekorden for Prix d’Amerique, der køres over 2700 meter.