Yarrah Boko tager kampen op
Norskejede, men svenskfødte Yarrah Boko bliver eneste udenlandske hest, der kommer til start i søndagens Prix de Paris på Vincennes.
Prix de Paris er det sidste af tre helt store internationale løb under Vintermeetinget og er den ultimative udholdenhedsprøve, idet distancen er velvoksne 4150 meter.
De to første løb, Prix d’Amerique og Prix de France blev som bekendt vundet af svenske heste – hhv. Maharajah og Noras Bean.
Nu har Yarrah Boko chancen for at lave en Grand Slam – og skulle det ske, så vil det givet få franskmændene i tænkeboks med henblik på deres videre avlsprogram.
Det er efterhånden mere end 20 år siden man i en periode åbnede den franske stambog på klem, og det er nok tiden at gøre det igen.
Det man gjorde dengang fik jo en utrolig indvirkning på den franske traver – læs Dubois-avlen.
Der endelig startliste til Prix de Paris torsdag middag.
I dag står der 16 heste tilbage i løbet, der er doteret med 400.000 Euro.