Wishing Stone syndikeres
Dekvist danskejede Wishing Stone, der i aftes vandt sin 7. sejr i denne sæson, skal i 2014 opstilles som avlshingst på Deo Volente Farm i New Jersey og syndikeres derfor.
Der sælges 60 anparter i Wishing Stone til en pris af 30.000 dollars pr styk. Hver anpart har ret to til bedækninger hvert år ligesom man får andel af de indtægter, der måtte komme fra salg af frossen sæd til Europa samt evt. løbspræmier.
Det er nemlig sådan, at selv om Wishing Stone skal være avlshingst i 2014, så er det tanken, at han skal vende tilbage i løbene i USA, når bedækningssæsonen er slut.
I øvrigt sælges bedækningsrettighederne i Wishing Stone på lempelige vilkår, idet man kan vælge at betale 7.500 dollars rentefrit hvert år i fire år – første betaling først fra 2015!
Wishing Stone ser ud til at blive en af de bedste hingste, der opstilles i New Jersey i 2014 efter det er bestemt at Muscle Hill flyttes til Pennsylvania til næste år.
Syndikeringsprisen betyder, at Wishing Stone vurderes til at have en samlet værdi af i alt omregnet 16.5 millioner danske kroner.