Wishing Stone på vej tilbage
Copenhagen Cup-vinderen Wishing Stone er på vej tilbage i løbene og lørdag formiddag, lokal tid var den i en Qualifier på The Meadowlands.
Wishing Stone trænes nu af USA’s førende træner Ron Burke, og han sendte den lille kriger ud i lørdagens Qualifier på The Meadowlands med sin førstekusk, Yannick Gingras i sulkyen.
Gingras tog Wishing Stone roligt fra start og lå undervejs på en femteplads.
I opløbssvinget sendte han Wishing Stone frem og efter en afslutning i 1.07.1 de sidste 400 meter passerede Wishing Stone målstregen som nummer tre i 1.12.3.
Wishings Stones jævnaldrende Temple Of Doom, der ikke har startet i et år, vandt Qualifieren i 1.12.0 foran velkendte Arch Madness i samme tid.
Wishing Stones træner Ron Burke er USA’s mest vindende træner. Han har foreløbig haft 194 vindere i 2013 og hans stald har indkørt 2.3 millioner dollars.
Du kan se Qualifier-løbet fra The Meadowlands på dette link – klik her – Gingras kører i en grøn dragt.