09 nov2011
Waiting Laday – men det kneb!
Waiting Laday (Super Arnie) indfriede forventningerne i 5. løb på Lunden, men Conrad Lugauers hest var tæt på at skuffe trods et perfekt løb.
Juventus Rodney var hurtigst afsted fra start, men efter 550 meter overtog Orca føringen og afviklede den første kilometer efter 1.17,6 med More Than Enough udvendig.
Jeppe Juels hest overtog kommandoen med 500 meter igen, da Orca kastede håndklædet i ringen.
Conrad Lugauer “liftede” perfekt med i andet par udvendig og ind på opløbet var der vel ventet, at Waiting Laday skulle gå forbi, men More Than Enought fightede heroisk indvendig og kun med det mindste mulige sikrede favoritten sig sejren i tiden 1.16,2a/2500 meter. Tredjepladsen til Svartpeppar, der sluttede fint af mellem heste.