Viola Silas på toptid!
I dagens Gulddivisionsløb på Gävle startede Elitloppsaktuelle Brioni, men den fik efter et passivt løb, intet med udfaldet at gøre. Sejren gik i stedet til Viola Silas, der imponerede i sin Gulddivisionsdebut.
Førende det meste af vejen var Wellino Boko kørt af Erik Adielsson. Tempoet var godt, for godt, for parret kunne ikke stå imod i opløbet. Her kom Viola Silas (Lindy Lane) perfekt til for Frederik Persson efter en rejse i ryg på den førende. Vindertiden glimrende 1.10.9a/1609 meter. Sebastian K spurtede godt til andenplads før Wellino Boko.
Atlas Boko (Viking Kronos) fra Timo Nurmos’ stald, viste atter en glimrende præstation. Kørt af Jorma Kontio blev hesten parkeret i dødens efter 500 meter. Føringen var indtaget af en noget hidsig Gitano. Med 500 meter hjem var den da også slået og Atlas Boko tog over. Caliber TT kom til fra andet par udvendigt og lignede en overgang vinderen, men den stummede til. Atlas Boko holdte fart hele vejen og sejrede på fremragende 1.14.2, ny svensk rekord for 4 årige i voltestart over 2640 meter.
Dagens koldblodsløb gik til Stamping (Järvsöfaks) efter tidlig føring for kusken Peter Eriksson.
Hoppeløbet tog Ester Zonett (Pine Chip) sig af. Fik drøje spor, men den Åke Svanstedt trænede hoppe er stærk som få og sejrede for gæstekusk Per Lennartsson.
V75-spil, 5.-11. løb, omsat: 76.642.785 kr. | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 9 | Mr New Dawn | Sundberg Hans-Owe | 9,59 | 112 | – |
2 | 9 | Muscles Spirit | Eriksson Håkan | 3,53 | 307 | – |
3 | 1 | Viola Silas | Persson Fredrik | 11,35 | 2034 | – |
4 | 13 | Ester Zonett | Lennartsson Per | 2,01 | 2690 | – |
5 | 10 | Stamping | Eriksson Peter | 3,10 | 3258 | 14 |
6 | 6 | Atlas Boko | Jorma Kontio | 2,48 | 4156 | 5 |
7 | 5 | Royal Neo | Daniel Olsson | 7,11 | 7765 | – |
Gevinster for 7 afdelinger rigtige. Antal rækker: 2693 Gevinst: 7.765 kr | ||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Antal rækker: 95539 Gevinst: 100 kr | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 0 Gevinst: 0 kr |