Vinteren bremser Bornholm
Der bliver ikke som planlagt løb på Bornholms Brandpark den 6. april – vintervejret udsætter sæsonpremieren i hvert fald en uge
Bornholms Travselskab har i dag besluttet at udsætte sæsonpremieren til den 13. april kl.13.00.
– Det sker for at give de aktive bedre muligheder for at få hestene klar til sæsonstart, oplyser banens direktør Charlotte Berg.-
– Som banen ser ud nu bliver det måske tidligst muligt at køre hurtigt på banen efter Påske. Vejrmeldingen siger frostvejr resten af marts og så er påsken næsten forbi. Desuden er det også et spørgsmål om, hvornår frosten slipper sit tag inde i Almindingen.
– Pt. sner det her på Bornholm, men det skulle stoppe over weekenden, og så rydder vi bane og staldarealer på mandag, siger Charlotte Berg videre.
Lørdag den 30. marts var der lagt op til at man skulle have afviklet Prøveløb samt have præsenteret de nyrenoverede lokaler og samt budt den nye restauratør Finn Mahler velkommen – dette udsættes til den 6. april kl.13.00.