Vincennes: 5. sejr i træk til Unique Quick?
Frankrigs bedste 4-årige travere mødes i eftermiddag i Gruppe 2-løbet, Prix Ephrem Houel om 120.000 Euro, og her kan Unique Quick med succestræneren Franck Leblanc tage sin 5. sejr i træk.
Unique Quick (Prince d’space) har udviklet sig meget fornemt gennem de seneste måneder, hvor den har etableret sig som årgangens stjerne med bl.a. sejre i Criterium des 3 Ans og senest i Prix de Tonnac-Villeneuve (Gruppe 2)
Selv om den ikke er den hest, i feltet der har tjent mest, så bliver Unique Quick alligevel storfavorit i eftermiddagens opgør – den står pt til 2 gange pengene.
Den er svær at tippe imod, idet den har slået konkurrenterne hver gang de har mødtes, men selvfølgelig kommer enhver hest nærmere et nederlag, hver gang den starter.
Skulle nederlaget komme i dag, så bliver det en af følgende, der bliver Unique Quick’s banemand:
Un Amour d’Haufor (Love You) – vandt meget sikkert I Prix d’Amerique-weekenden og er en hest på vej frem – var nummer to i Criterium des 3 Ans. Har fortrinsvis startet over 2700 meter eller længere, men har dog sat sin rekord 1.12.7på 2175 meter tilbage i maj måned.
Uniclove (Look de Star) var senest nummer fire, hvor Unique Quick sejrede i samme tid som Union d’Urzy . en hest som træneren og kuske, Thierry Duvaldestin holder meget højt. Den kan jeg godt se som overraskelsen – står til 12 gange pengene pt.
Union d’Urzy (Coktail Jet) – trænes også af Duvaldestin – løb lige op med Unique Quick i sidste start, hvor akkurat ikke fangede konkurrenten – har vundet Gruppe 1-løbet, Prix de l’Etoile.
Tips: jeg går efter Uniclove – og spil dobbelt op i Plads – så er indsatsen hjemme og mere til.
Lidt historik omkring løbet:
I fjor vandt Timoko i rekordtiden 1.11.4/2175 m.
Tidligere vindere af løbet er bl.a. Severino, Rocklyn, Pearl Queen, Orlando Vici, Goetmals Wood og Defi d’Aunou