Vil du starte i Tyskland?
I dag er der anmeldelser til løbene på Hamburg-Bahrenfeld-banen på søndag, den 12. januar.
Flere danske trænere har været i kontakt med løbsmanageren Klaus Koch med generelle spørgsmål, og fra de spørgsmål, de har været stillet, er her hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med en start i Tyskland.
– Hesten skal medføre en sundhedsattest fra grænsedyrlæge.
– Hesten skal være vaccineret inden for de sidste 6 måneder fra startdagen regnet.
– Det tyske centralforbund opkræver ved hver start 32:90 € i importgebyr.
– Man skal ved ankomst til banen anmelde, at hesten starter.
– Man skal skrive under på, at hesten er underordnet en forsikring. Dette kan såvel træner, staldmand eller ejer gøre.
– Hvis hesten vinder præmie, bliver trænerprocenterne (10%) trukket direkte og sendt til træneren. Af de tiloversblevne 90% trækkes 15% skat plus 0.6% såkaldt solidaritetsskat. Der trækkes også skat på trænerens andel. Da Danmark – i modsætning til Sverige – ikke har nogen gældende dobbeltbeskatningsaftale med Tyskland, betales skatten ikke tilbage, og man bør være opmærksom på, at den ikke også trækkes i Danmark.
– Ved de såkaldte PMU-løb (den 23. januar i Hamburg) skal skoinformation afgives ved startanmeldingstidspunktet.
-Det koster 1.5% af løbets præmiesum at starte i normale løb.
– I PMU-løbene, der er doteret med 6.000 Euro er der gratis start
Du kan se propositionerne til løbene i Hamburg på dette link – klik her
Yderligere spørgsmål om start i Tyskland besvares af Klaus Koch.