Vil du købe moderen til en Hambo-vinder?
Et af USA’s mest velrenommerede stutterier, Brittany Farm er i færd med at skære ned på antallet af følhopper og netop nu udbyder stutteriet otte travhopper – alle i fol – og en af dem er Cressida Hanover – moder til Hambletonian-vinderen m.m. Glidemaster.
Cressida Hanover, der er 14 år gammel, er i fol ved Muscle Hill, og prislappen på hende er 110.000 dollars – det er incl. følpenge.
Cressida Hanover (Mr Lavec) skal fole allerede den 26. februar.
En anden spændende hoppe er 15-årige Cherished Victiory (Valley Victory), der er moder til bl.a. Stand Guard 1.10.3 – 477.953 dollars – hun er helsøster til Act Of Grace, der er moder til Hambletonian-vinderen Muscle Massive.
Cherished Victory er i fol ved Lucky Chucky og skal fole den 24. april – der forlanges 75.000 dollars for hende.
Du kan læse mere om disse to hopper samt seks andre hopper, som Brittany Farm sælger, hvis du følger dette link . klik her