– Vi følger Tumble Dust nøje
Svensktrænede Tumble Dust der er blandt favoritterne i Dansk Trav Kriterium på søndag på Charlottenlund Travbane, vil blive fulgt nøje af banens Dommerkomite, efter den for 14 dage siden bremsede totalt op umiddelbart før Dommertårnet.
– Vi har ikke ment, at der var grund af til at udelukke Tumble Dust fra løbsdeltagelse på grund af episoden, siger Kim Kabling fra Kundens Dommerkomite.
– Vi tror ikke, at det var banens fotografer, den var bange for, men efter at have studeret episodes, tror vi snarere, at det var to heste på inderbanen, den blev opmærksom på.
-Vi er overbeviste om, at Johnny Takter i sulkyen vil være meget opmærksom på Tumble Dust’s måde at optræde på i Kriteriet i søndag, og fra Dommerkomiteens side vil nøje følge hesten i løbet.
-Som nævnt så er vi ikke overbeviste om, at det var banens fotografer, der var årsag til den episode, hvor Tumble Dust nærmest tværstoppede, fortsætter Kim Kabling.
-Men da det ikke er første gang, at fotograferne står for skud, har vi over for dem præciseret, hvor de må opholde sig.
-Det er også min opfattelse, at ledelsen på Charlottenlund Travbane vil lave en markering, hvor fotograferne skal opholde sig bagved, når hestene kommer i opløbet, slutter Kim Kabling.