Verdensmesteren videre i Golden Cup
Birger Jørgensen vandt Golden Cup 4 med Swept To Victory (us) efter fartfest. Verdensmesteren blev samtidig vinder af den første runde i Golden Cup – og er dermed sikret en billet i finalen.
Golden Cup 4 blev et meget seværdigt løb med fuldt fart på hele vejen.
Vinderen blev Swept To Victory (S J’s Caviar), der var tilbage i normal forfatning.
Publikum fik set et rigtigt seværdigt væddeløb med fuld fart hele vejen. Quantum Joyride blev sendt til spids i topfart før Swept To Victory. Ud af første sving overtog Swept To Victory og ”The Champion” igen teten.
Første 500 meter gik efter hastige 1.12.
Favoritten Having Said That blev sendt frem udvendigt, men blev aldrig en alvorlig trussel.
Tempoet var højt hele vejen. De første 1000 meter blev afviklet efter 1.13,0!
Junior Vang angreb ned af sidste langside, og holdt farten flot, men i nærheden af Swept To Victory kom den aldrig.
Mars viste sig igen fra sin bedste side. Efter en forrygende afslutning nåede den andenpladsen kort før Junior Vang.
Ejerne af Swept To Victory, TPN Breed AB & Stall Ström HB, har været meget tæt på at indstille superhoppens karriere. Men med dagens præstation i mente må en overvejelse af en fortsættelse være oplagt.
Der var 25.000 i førstepræmie.
Vinderoddset var 8,40.
V5-udbetalingen blev fin. 4.745 kr. til 93 rækker.
Birger Jørgensen fik 10 point for sejren, og han blev dermed samlet vinder af Colden Cups 1. afdeling med i alt 22 point.