Verdensmesteren i Odense
I eftermiddag får Royal Canin Arena i Odense fornemt besøg – når verdensmesteren, Birger Jørgensen, ligger vejen forbi. “The champ” skal i sulkyen seks gange. Her får du Birgers chancevurderinger.
2. løb 5 RIVAL/Træner: Martin Hansen
– Var vel okay i debuten i Århus, hvor jeg sad bag. Ved den lejlighed bestemte vi tempoet, men han gav sig måske lidt for let. Han gik ikke rigtig noget senest. Vi må se, hvad han kan i dag. Der er vel ikke rigtig noget, der viser pil opad.
3. løb 9 RONJA STENSBÆK/Træner: Kaj Jensen
– Gik godt senest. Var lidt irriteret i munden, og fejlede tidligt i løbet. Kom siden godt tilbage, og havde fin fart over mål. Har gjort det godt i begge sine starter, og kunne med tur i den have vundet den ene af løbene. Står godt her, og skal have fornuftig chance.
4. løb 5 PAY ATTENTION T M/Træner: Gordon Dahl
– Der er en rigtig, rigtig god hest, der pga. div. problemer har fået for lidt ud af det hidtil. Kan ikke stå bedre. God vinderchance hvis han er som bedst.
5. løb 10 PAYTHEBUTCHER/Træner: Frantz Praem
– Hun har været dårlig i år. Er behandlet frem mod denne start, og skal ud og bevise, hvad hun duer til. Mindre chance.
6. løb 5 MR MERLIN/Træner: Søren Johansson
– Hang med senest på en flot tid. Jeg ved, de har ændret på hestens udstyr til i dag, og så må vi se, om det falder rigtigt ud. Han har ingen fordel af sprint. Hesten gør altid sit bedste, og vil have fordel af overpace.
7. løb 1 LAREDO KING (IT)/Træner: Morten Juul
– Den kender jeg ikke meget til, og jeg kan derfor ikke udtale mig optimalt om chancerne.
Om små to måneder skal Birger til WM for Travkuske i USA. Her skal han forsøge at forsvare sin WM-titel.
– Det er et stort arrangement, som jeg glæder mig til, siger Birger Jørgensen.