Vennerne mindedes Ib Hansen
Den 8. februar døde tidligere træner Ib Hansen, Billund Trav og i går samledes venner, gamle hesteejere, tidligere ansatte m.fl. for at mindes den gamle kæmpe.
– –Vi var omkring 20 personer, der først besøgte Ib’s grav på kirkegården, og derefter samledes til vi en gang smørrebrød i Tutten på Billund Trav for at genoplive de minder, vi hver især har om Ib, fortæller Thomas Petter Thøgersen, der startede sin travsportskarriere som ansat hos Ib Hansen.
Ib Hansen, der havde kælenavnet NiverNaver, blev 86 år gammel.
Han var Københavner med stort K og startede sin travsportskarriere på de københavnske baner, men havde lysten til at drage ud i verden og var i flere gange i USA for at arbejde som staldmand. I det hele taget var USA et land han ofte gæstede selv i en høj alder.
NiverNaver var træner i såvel Skive som i Billund og selv efter han lukkede sin træningsstald fulgte han travsporten på nærmeste hold og kom ofte i træner Gitte Madsens stald.