Velkommen til Tjørnehøj Mølle
Det er med fornøjelse vi nu kan byde velkommen til Tjørnehøj Mølle som annoncør og samarbejdspartner på TravService.dk!
Tjørnehøj Mølle er Danmarks største hestefoderproducent. Sortimentet består af både müesli- og pilleblandinger og omfatter foderløsninger til avls- og ungheste, udvoksede heste, præstationsheste samt trivelige og forfangne heste og ponyer.
Tjørnehøj Mølle tilbyder en økonomisk fornuftig fodring baseret på kvalitetsråvarer, der sikrer optimal udnyttelse. Firmaet lægger vægt på at udvikle og forbedre sortimentet i takt med den nyeste forskning omkring næringsstoffer og foderudnyttelse.
Tjørnehøj Mølle er en sparringspartner, som du kan benytte dig af på flere måder. Firmaets hjemmeside (se adresse nedenfor) er fuld af nyttige informationer omkring fodring. Du kan bla. læse faglige artikler og produktbeskrivelser og så kan du bestille en individuel foderplan og få vejledning til fodring af dit hestehold.
Læs alt om Tjørnehøj Mølles produkter på www.tjornehojmolle.dk