Velkommen til Frantz Praëm
Det er med fornøjelse vi nu kan byde velkommen til Odense-træner Frantz Praëm som annoncør og samarbejdspartner på TravService.dk!
Frantz Präem blev landskendt sidst i 90’erne som manden bag sejrshesten A’mi (31 sejre) og har siden han startede som træner i 2005, haft stor succes med heste som bl.a. Asbjørn T, Hebron West, Mingus T og Notice Flying P H.
Frantz Praëm havde i fjor sin hidtil bedste sæson som træner med 25 sejre og 715.000 kroner i indkørte præmier, bl.a. takket være Poeten Blåbjergs andenplads i Dansk Trav Kriterium, men Mingus T (7 sejre/119.000 kr) og Notice Flying P H (6 sejre/90.000 kr) var med til at sikre den fynske træner stor succes. Sidstnævnte blev i øvrigt kåret som Årets Hest på Royal Canin Arena.
Stalden tæller pt. 19 heste, men Frantz Praëm udvidder snart forretningen med en spændende 3-åring, idet han er udpeget som Royal Canin Arenas træner af den fynske hest i anpartsprojektet Danmarkshesten. Hesten ER fundet og inden søndagens løb på hjemmebanen skal Birger Jørgensen – Frantz Praëms faste kusk igennem en årrække – prøvekøre den måske kommende Danmarkshest, Remember Bork.
Du kan læse alt om Frantz Praëm på www.staldpraem.dk