Var det startpladserne, der afgjorde?
Lørdag eftermiddag fik Bo Westergaard-trænede Beverly B R sit første nederlag i karrieren, da den måtte se sig slået i Jarlsberg Grand Prix Hoppeafdeling af en velgående Seaborn Simona.
Løbet blev afgjort i starten, da det lykkedes Seaborn Simona (Super News) med Amanda Robertsen fra spor 1 at holde Beverley B R (Donato Hanover) med Bo Westergaard fra livet i kampen om føringen.
Der blev anlagt et godt tempo med Seaborn Simona i spids og Beverly B R lige efter – 1.09.5/500 m og 1.11.3/1000 m.
Opløbssvinget rundt forsøgte Bo Westergaard angreb, men Seaborn Simona svarede let og sejrede sikkert i 1.12.5a/1609 m, mens Beverey B R besatte andenpladsen i 1.12.6 – på tredjepladsen fulgte Chocolatiue i 1.12.8.
Der var 250.000 NOK i førstepræmie og 125.000 NOK til Beverley B R.
Forinden havde danskfødte Punkt Ett (Legendary Lover K) med Kai Johansen vundet en besnærende sejr, da den fra spor 12 angreb ud på sidste omgang. Her fik den tredje spor svinget rundt for at komme ned i dødens på staldsiden. I opløbet trak den let fra til sejr i ny rekord 1.13.4a/1609m – præmie 18.000 NOK.