Västerbo Prestige på ferie eller?
Sejrshesten Västerbo Prestige har forladt Flemming Jensens træningskvarter og står nu hos ejeren, Panamera Racing i Tappernøje.
– Västerbo Prestige har en lille skade, som hidtil ikke har været synlig, men som han nok har startet med i år, og for at få den ordnet har vi taget ham hjem, siger Jens Hansen, Panamera Racing til Travservice.dk.
– Vort store mål med hesten er at starte ham i Harper Hanovers Lopp i Elitloppsweekenden, men som situationen ser ud nu, er det en svær balancegang.
– Giver vi ham pause kan vi glemme alt om Harpers, for han bliver jo ikke yngre, men på den anden side, skal vi også have styr på skaden.
– Tirsdag skal vi have en snak med Flemming (Jensen) om den videre managering af Västerbo Prestige og så må vi se, hvad vi kommer frem til, slutter Jens Hansen.
Västerbo Prestige har i år startet fire gange og har vundet fire sejre efter meget stærke præstationer på Åby Travet.
Trods sine otte år har den blot startet 26 gange i karrieren, men har vundet halvdelen.