Västerbo Mudcake – husk navnet
Hans Gaardahls nyerhvervelse, den svenskfødte 4-åring Västerbo Mudcake (Infant du Bossis), let vinder sin første start i Danmark i et forkørt løb.
“Forkørt” forstået således, at Birger Jørgensen forsvarede indersporet fra start i hård kamp med Pippi Skovsende – første 500 meter gik efter 1.09,2 og kilometeren efter 1.12,9!
Västerbo Mudcake fik ryg på Paula Vang fra start, men med en kilometer tilbage gik Rene Kjær ud i andet spor til tredje par udvendig i ryg på World Of Golf.
Västerbo Mudcake blev siden sendt frem til dødens udvendig for den førende Paula Vang, og ind i sidste sving kunne førstnævnte overtage føringen for siden at trække fra til let sejr i tiden 1.14,1a/2100 meter.
– Jeg mærkede det allerede da jeg var ude i opvamrningen. Hans fortalte at den havde gået med tung balance, men det havde han ændret på og det skulle testes i varmningen. Det føltes rigtig godt og jeg følte hun skulle kunne være med i afgørelsen. Det blev perfekt, og jeg gør ud da de tager op foran – lige da Flemming kører frem, og jeg går ud fra at det var det, de (dommerkommiteen) ville undersøge, men der var ikke noget at komme efter. Hun vandt let og var et dejligt bekendtskab, sagde Rene Kjær efter dagens anden sejr.