Væddeløbsbladet 100 år
I dag er det 100 år siden det første nummer af Væddeløbsbladet (øverste foto) udkom og “Det grønne” har gennemgået mange forandringer gennem årene.
Travsporten var endnu forholdsvis ung i Danmark, da bogtrykker Jacob Emil Peter Staal startede udgivelsen af “Væddeløbsbladet – Organ for Trav-, Galop- og Cycle-Sport”. Kjøbenhavns Traverbane åbnede i 1885, men lukkede allerede i 1891, hvor Charlottenlund Travbane d. 24. maj åbnede portene for første gang.
De københavnske aviser samt Illustreret Tidende og Hippologisk Tidsskrift skrev ofte om travsport, men der manglede alligevel et desideret fagtidsskrift og som redaktøren skrev på forsiden af det første nummer, der landede på kioskernes hylder tirsdag d. 18. marts 1913:
København er nu storby nok til at kunne bære et fuldt ud moderne væddeløbsblad, og det er derfor uden betænkeligheder jeg skrider til udgivelse af dette blad, tilmed da sæsonen vil byde op imod 70 væddeløbsdage.
Sammen med folkets velstand og kultur stiger antallet af væddeløbsvenner. Væddeløbsbanen viser os nu til dags et billede, som er et levende udtryk for bele verden med alle dens glædelige og sørgelige hændelser, og den spiller en indgribende rolle i vore sociale forhold.
Staal – som var født i 1877 – havde en fortid som fodboldspiller på B93’s førstehold sidst i 1890’erne, men huskes ikke som det helt store talent. På klubbens hjemmeside kan man således læse at Staal “havde ganske god boldbehandling, spillede forstandigt og kunne skyde, når han havde god tid, men var uhyre langsom og derfor i virkeligheden ikke meget værd.”
Måske meget fornuftigt at han i stedet kastede sin kærlighed på heste- og cykelsporten …
Koster kommer til Danmark
Men hvordan så dansk hestesport egentlig ud i 1913?
Charlottenlund Travbane havde som nævnt eksisteret i 22 år, mens Klampenborg Galopbane var indviet tre år forinden i juni 1910.
Samme år overtog Oberts G. Baron Wedell-Wedellsborg formandsposten i Det Danske Travselskabs bestyrelse, og i 1913 sad han på den reelle “magt” i dansk travsport sammen med selskabets legendariske sekretær, Hugo Jørgensen.
Sportsligt set var det navne som Max Rabenhorst (trænerchampion 1912 og ’13 med hhv. 17 og 25 sejre), Julius Pajoncek, Julius Høybye, Frank Starr, Frits Sommerfeld, Franz Smrcka og Sofus Sørensen, der dominerede, men netop i 1913 kom tre nye trænere til landet – trænere, som skulle komme til at sætte deres meget tydelige præg på dansk travsport op gennem 1900-tallets første halvdel.
Fra Tyskland kom Poul Groch (f. 1879) og fra Holland N.J. Koster (f. 1887) og Albert Hill (f. 1885), der alle startede som trænere på Lunden i foråret 1913.
Første gang vi støder på Koster – der kom til Danmark d. 8. februar samme år – er netop i Væddeløbsbladets første nummer, hvor “Trainer Coster” står opført som træner af Martin Hansens fem heste – Ivan Le Terrible, Pierette, Jenny Wilkas, Dr. Beautaw og Velkat samt Brdr. Petersens Harry Chimes.
Det var Martin Hansen, som havde fået Koster til Danmark som privattræner, men allerede i midten af marts måned er Koster (der i de første numre af Væddeløbsbladet også staves “Kaaster”) altså gået over til at være publictræner.
Sæsonen på Lunden blev indledt 1. maj (Kr. Himmelfartsdag), hvor Åbningsløbet gav sejr til Sofus Sørensen med Greeta Dillon i tiden 1.38/1950 meter – her var Koster nummer tre med Dr Beautaw i sin allerførste start i Danmark.
Allerede på årets anden løbsdag, søndag d. 4. maj, tog Koster sin første sejr med Pierette. Samme dag vandt Poul Groch i øvrigt også sin første sejr i Danmark med hoppen Midnight.
Sæsonen – der i 1913 var udvidet til 24 løbsdage mod 20 året forinden – sluttede onsdag d. 17. september, mens Klampenborg Galop lukkede portene d. 28. september.
Dagen før udkom Væddeløbsbladets sidste nummer i 1913 og holdt derefter pause til 1. april året efter.
Der udkom i alt 53 numre det første år. Løssalgsprisen var 20 øre, mens der kunne tegnes abonnement for 4 kr pr. kvartal i sommermånederne og 2 kr. pr. kvartal i vintermånederne. Til sammenligning havde en gennemsnit arbejdsMAND (faglært) – iflg. Statistisk Årbog 1913 – en ugeløn på 25 kr., mens “tyende og daglejere” typisk havde en ugeløn på ca. 13 kr. Dengang var ligestilling populært sagt en by i Rusland og kvindelige arbejderes løn var omtrent halvdelen af deres mandlige kollegaer.
Store forandringer
Den første årgang af Væddeløbsbladet (venligt udlånt af Lars Donatzky) indeholder foruden startlister (kaldet “Formen”) til Lunden og Klampenborg bl.a. også chancevurderinger/tips, små artikler om de førende trav- og galoptrænere samt aktuelle emner.
Væddeløbsbladet blev trykt i samme format som bl.a. B.T. og Ekstra Bladet anvender i dag, og bladet mindede i høj grad om en “almindelig” avis med bl.a. en række mindre annoncer for alt mellem himmel og jord – lidt i samme stil som man kender det fra udenlandske væddeløbsaviser i dag.
Bladets format er ændret flere gange i årenes løb. I 1924 ændredes Væddeløbsbladets størrelse første gang fra den oprindelige format til ca. 27 x 19,5 cm (lidt mindre end A4-format) og i 1931 gik man over til A4-format, som man beholdt frem til og med 1953.
I 1954 skete den næste radikale ændring af bladets format på indirekte opfordring fra postvæsenet – og til glæde for Væddeløbsbladets abonnenter. Løssalgsprisen blev således pr. 1. januar 1954 sænket fra 50 til 40 øre, mens abonnementsprisen ændredes fra 30 til 25 kr pr. år.
Det nye format – 24 x 15 cm (A5) – huskes utvivlsomt af mange, idet man beholdt dét format i rigtig mange år.
I 1991 blev LøbsGuiden lanceret på foranledning af Dantoto som en programavis, der blev udgivet som et selvstændigt magasin sideløbende med Væddeløbsbladet, men senere blev de to blade fornuftigt nok slået sammen til ét blad.
LøbsGuiden blev senere relanceret som et indstik i Væddeløbsbladet – igen var PostDanmark den indirekte årsag, idet sidstnævnte mente, at programsider var at sidestille med “lister” i lighed med f.eks. et reservedelskatalog fra et autoreservedelsfirma!
I 2002 skete der igen store ændringer. Væddeløbsbladet og LøbsGuiden blev igen selvstændige magasiner. Sidstnævnte fortsatte i samme format, mens Væddeløbsbladet gik over til det nuværende format (A4) og blev samtidig et månedligt magasin for dansk trav-, galop- og greyhoundsport med Travkalenderen som en integreret del bagerst i bladet.
I 2006 ændrede LøbsGuiden navn til “Trav & Galop” – der nu blev udgivet i A4-format – men i sommeren 2008 gik man tilbage til det mere brugervenlige A5-format.
Trav & Galop som programblad fik imidlertid en forholdsvis kort levetid, idet flere af landets baner i 2010 begyndt at udgive deres egne baneprogrammer og i dag har alle danske baner sit egen baneprogram – præcis som i “de go’e gamle dage” inden Dantoto og LøbsGuiden kom på banen.
Galop- og greyhoundsporten er i dag ikke længere en del af Væddeløbsbladet, som nu er officielt organ/medlemsblad for Dansk Travsports Centralbund.
“Det grønne” – en overlever
Væddeløbsbladet fik tidligt kælenavnet “Det grønne” pga. det lysegrønne papir, men i årene 1946-70 var bladet faktisk slet ikke grønt!
Uvist af hvilke årsager gik man i slutningen af januar 1946 over til at trykke på hvidt/lysgråt papir og det fortsatte frem til juli 1970, hvor “Det grønne” igen levede op til sit navn – ihvertfald i en del år fremover.
I mange år havde Væddeløbsbladet en alvorlig konkurrent i Trav-Tidende – af oplagte årsager også kaldet “Det røde”. Bladet udkom første gang i 1920 og redaktør Georg Christensen betegnede selv bladet som det førende travsportsblad i Danmark, men det har desværre ikke været muligt at fremskaffe oplagstal for de to magasiner.
Både Væddeløbsbladet udgav hvert år imponerende julenumre, som mange hestesportsinteresserede så frem til med stor glæde. Travtidendes første julenummer var på gaden i 1921, mens Væddeløbsbladet først kom til i 1931.
I næsten 35 år konkurrede de to blade om læsernes gunst, men i 1955 var det slut for Trav-Tidende, der “fusionerede” med Væddeløbsbladet.
Foruden Væddeløbsbladet og Trav-Tidende har der gennem årene været udgivet flere andre julehæfter om travsport. Mange husker sikkert bl.a. Trav-Jul (udgivet 1955-60 af Helge Martved), Travsporten (udgivet 1961-71 af Preben Lippert og senere Kurt Poulsen) samt Travsportens Jul/senere blot Travsporten (“Det hvide Væddeløbsblad” – udgivet 1971-85 af Henrik Worm).
Nogle af vore lidt ældre læsere husker muligvis også Væddeløbs-Tidende (udkom 1940-?) og Aktuelt Væddeløbsblad (udkom 1951-?), men ingen af disse overlevede altså Væddeløbsbladet, som i dag kan fejre 100-års fødselsdag.
Blade udkommer i dag kun hver anden måned og af samme årsag er mange af historierne “gamle nyheder” – det koncept kan man så være tilfreds eller utilfreds med – men Væddeløbsbladets Årsrevy, der i sin nuværende form har været udsendt hvert år siden 1984, ligner stadig sig selv med mange flotte og velskrevne artikler.
