19 mar2011
V75-sejr til Breed Team 2000-afkom
Breed Team 2000 i Herfølge kunne glæde sig endnu en opdrættersejr i Sverige, da Outstanding Night (Credit Winner – Elegante Frøkjær) gik til tops i V75-hoppeløbet på Jägersro.
Taktikken var føring fra start til mål og Outstanding Night – der trænes og køres af Björn Goop – sejrede sikkert i tiden 1.15,4/2140 meter. Der var 100.000 SEK til vinderen, der tog karrierens fjerde sejr i 19 starter.
Elegante Frøkjærs hidtil bedste afkom er nu afdøde Pineish (1.12,6a-638.000 SEK). Hun er i år i fol v/Quaker Jet.