V75-omgang på Lunden i 2013??
Er vi på vej mod at en V75-omgang afvikles på Charlottenlund Travbane?
I hvert fald er samarbejdet med svenskerne udvidet, og på Copenhagen Cup-dagen køres der tre løb, der giver kvalifikation til V75-finalerne på Färjestad den 30. juni.
Og svenskerne er ikke fremmed for at afvikle en V75-omgang i et af nabolandene.
Finland har således allerede afviklet en V75-omgang i år og på lørdag afvikler Momarken-banen i Norge den første af to norsk-baserede v75-omgange.
Så hvorfor ikke en dansk V75-omgang på Charlottenlund Travbane?
Næst efter Norge er Danmark det land, der spiller mest ind i de svenske puljer og uden at have belæg for det, så tror jeg, at der starter flere dansktrænede heste i Sverige end norsk eller finsktrænede – tilsammen.
På Copenhagen Cup-dagen den 10. juni er der udskrevet tre kvalfikationsløb til V75, hvor der i fjor var to.
Så vi er nok på vej mod en V75-omgang.
Propositionerne til de tre løb er i øvrigt således:
Klasse 2: 41.143-164.580 kr. 2000 meter. Autostart. Præmiesum 160.000 kr. med 80.000 kr. til vinderen.
Klasse 1: 164.581-329.148 kr. 2000 meter. Autostart. Præmiesum 160.000 kr. med 80.000 kr. til vinderen.
Bronze: 329.149-658.296 kr. 2000 meter. Autostart. Præmiesum 180.000 kr. med 90.000 kr. til vinderen.
Desuden afvikles der allerede et Klasse 2 forsøg den 2. maj på Charlottenlund – med samme proposition
som Klasse 2 for den 10. juni.