V65- jackpot igen
Mange spillere blev slået knock-out allerede i 1. afdeling, hvor 21-oddseren Outcross Dream med Henrik Lønborg viste sig bedst i en spændende opløbskamp, hvor den nåede målstregen kort foran den stærkt betroede Piano Dilli med Thomas Bonde.
Piano Dilli var løbets moralske vinder.
Den brød ud i opløbssvinget og tabte flere længder, men Thomas Bonde fik den rettet op og sendt afsted igen. Piano Dilli sluttede meget stærkt af, men kunne altså ikke fange Outcross Dream.
Outcross Dream er i øvrigt efter den franske hingst. Dream of Gold, der har samme fader som en af Europas allerbedste avlshingste, Quouky Williams.
Efter 1. afdeling resterede blot 204 kuponer.
Eager Sign (Smokn Lantern) med Jeppe Juel, der sejrede ikke 2. afdeling, var ikke den store overraskelse til odds 5,69 – den afviste sikkert løbets favorit, Happy American (Amer i Can) med Jens Arne Hansen.
Pablo Carat (Deliberate Speed) med Ken Ecce var favorit i 3.afdeling, og parret indfriede let forventningerne.
Og nu var der 37 kuponer tilbage.
Kun 3 af disse havde afkrydset Ofelia Trøjborg (Earthquake) som Ole Bender smart fandt plads til at dykke ned i inderbanen med, med 100 meter tilbage for så at skyde frem til en meget sikker sejr.
I 5. afdeling var det tæt på, at muligheden for topgevinsten forsvandt, men Magic Frazer (Frisky Frazer) med Knud Mønster sørgede for at en spiller fortsat kunne drømme om hele puljen, da parret nedkæmpede Nick Vognslundsgård og Nextstop Sct Peder.
Sidstnævnte lignede en vinder på opløbshjørnet, og havde den holdt til mål, så havde det været nat med alle kuponer.
Men det blev det i sidste afdeling, hvor den overlevende kupon kun havde afkrydset Neil Andover med Jeppe Juel.
Neil Andover fik et godt løb – Jeppe Juel trak den ud til angreb med 500 meter tilbage, men den kunne ikke få fat på førende Khambarth Man (Malabar Circle Ås) med Morten Friis.
Khambart Man blev ganske vist meget bekvem af sig op mod mål, og ude i banen nærmede en hel hær af heste sig, men Khambart Man klarede sejren hjem.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ken Ecce blev dagens mand i det fynske, idet han udover sejren med Pascal Karat også vandt med Prinsesse Salløv (Holiday Fest)