V65-3: Gladly Launcher hele vejen
Outsidersejr i hoppeløbet, hvor Pernille Rasmussen sejrede med Heidi Schmidt-trænede Gladly Launcher (Gallant Baron) efter en rigtig fin præstation.
Der var kamp om føringen da startvognen slap feltet, men ind i første sving kunne den tidligere amatørchampion køre til spids med Gladly Launcher, der siden afviste alle angreb og sejrede sikkert i tiden 1.16,8a/1640 meter foran Kiowa Attack og Queen Of Glory.
Det blev et løb med flere galoperende heste. Favoritten Pretty Kane galoperede således midt i første sving – siden blev det også til galop for Narnia og Olika S, der på første langside kom frem som første hest i andet spor.
– Hesten har trænet rigtig godt og når man kører til spids og holder hele vejen, er det bare skønt, sagde Pernille Rasmussen.