20 mar2011
V65-1: Enzo Coeur fra dødens
V65 på Royal Canin Arena blev indledt med favoritsejr til Morten Juul-trænede Enzo Coeur (Pine Chip) og Jeppe Juel efter en stærk præstation.
Puk Vrangbæk var toneangivende undervejs (1.20/500 meter og 1.21,1/1000 meter) og fik efter ca. 700 meter Enzo Coeur frem udvendig. De to heste hægtede kort efter hjul, men Birger Jørgensen og Jeppe Juel fik rutineret afværget situationen.
Puk Vrangbæk var førende ind på opløbet, men Enzo Coeur fik snart overtaget og sejrede sikkert i tiden 1.19,2/2140 meter foran en fint afsluttende Global Lonesome med Puk Vrangbæk på tredjepladsen.